BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du arbejde med nogle af de største og mest spændende danske og udenlandske virksomheder? Motiveres du af at skabe tryghed for vores kunder gennem projektsalg af integrerede sikringsløsninger? Og har du lyst til at være en del af vores stærke fællesskab i en vækstorienteret virksomhed med fokus på faglighed og udvikling?
telesikring har gennem mere end 50 år passet godt på danske virksomheder. Med afsæt i den gode kundeoplevelse og et højt sikringsfagligt niveau har vi skabt os en position som én af Danmarks største sikringsvirksomheder. Vores mission er enkel: vi skaber tryghed, så vores kunder har overskud til det, som de gør bedst. Dén mission vil vi gerne dig med på.
Gør en forskel gennem salg og projektering af integrerede AIA-, ADK-, ITV-, ABA- og AVA-projekter
Du får ansvar for salg til nye kunder i et voksende sikringsmarked, hvor også salg gennem netværk til udbudssager og salgsopfølgning vil være en naturlig del af din hverdag. Dit fokus er på at holde dig ajour på salgsmuligheder, og din arbejdsdag vil primært omfatte:
- Opsøgende projektsalg til nye kunder
- Efterfølgende vedligeholdelse af eksisterende kunderelationer
- Opdrive og kvalificere nye udbudssager via netværk af entreprenører og udbudsportaler
- Håndtere større fagudbud med styring af udbuddets faser, herunder arbejde med kravsmateriale og byggetegninger
- Udarbejde tilbud med afsæt i udbuddets rammer, herunder projektering med beregning af bestykning
Fælles for opgaverne er, at du skaber tryghed gennem salg af komplekse og tekniske løsninger. Det kræver en god el-teknisk forståelse samt viden om løsnings- og projektsalg. Det er vigtigt, at du er motiveret for at drive salgsprocesser med mange interessenter over længere tid – personligt engagement og det seje træk værdsættes altså højere end hurtige eksplosioner.
Du tilknyttes vores kontor i Esbjerg, Silkeborg eller Rødekro, hvorfra du sammen med dine 20 dygtige kolleger i Projekt Vest bidrager til salget vest for Storebælt. Dine kolleger står alle klar med sparring og support ligesom der også er mulighed for samarbejde med teamet i Projekt Øst, og til støtte for salgsprocessen kan du i varierende grad trække på vores Backoffice og tekniske Projektledere.
El-teknisk profil med kommercielt drive og ansvar for egne kundeforløb
For at få succes i stillingen motiveres du af den daglige salgsmæssige udfordring, hvor du med salgsdrive, eksekveringsevne og vedholdenhed er den drivende kraft, der sætter rammerne for salget, holder dialogen og følger opgaven til dørs.
Vi lægger vægt på, at du er udadvendt, relationsskabende og kundeorienteret. Det betyder, at du er opdateret på tendenser i markedet og evner at omsætte det til tryghedsskabende løsninger. For os er det vigtigt, at du er kundernes professionelle partner i samarbejde med vores Projektledere. Derfor lytter du med åbenhed til kundernes ønsker samt rådgiver og udfordrer deres behov, så de med din ekspertise får netop den sikringsløsning, som passer til deres virksomhed.
Der kan være flere indgange til stillingen, men vi forestiller os, at du har en uddannelse inden for el eller IT f.eks. elektriker, elektroniktekniker, el-/IT-ingeniør el.lign. kombineret med salgserfaring inden for B2B baggrund og projektsalg. Derudover håber vi, at du matcher:
- erfaring med salg af serviceaftaler for el-tekniske anlæg – erfaring med udbud er en fordel
- velformuleret i både skrift og tale på dansk og engelsk
- bopæl i Midt- eller Sydjylland af hensyn til kundesegmentet
Vi investerer i dig og tilbyder
Et job med indflydelse, fleksibilitet og et stærkt kollegafællesskab samt en lønpakke matchende dine kvalifikationer med pension og sundhedsordning. Vi investerer løbede i vores medarbejdere, og det åbner for at følge de faglige og personlige udviklingsområder, som giver mening for dig og for forretningen.
Er du interesseret?
Send os dit CV inkl. en kort motiveret tekst i toppen og fortæl, hvorfor du gerne vil arbejde hos os.
Ansøgningsfrist er 03.09.2023. Vi arbejder dog målrettet på at finde den rette kandidat, hvorfor vi afholder ansættelsessamtaler løbende. Så tøv ikke med at ansøge.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Projekt- og Salgschef Vest Karsten Nissum på tlf. 24 88 50 28.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
telesikring a/s, Oddesundvej 2, 6715 Esbjerg N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.telesikring.dk/jobs/?hr=show-job/158037&linkref=126465&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885961