Efter seks år med arbejde ved jernbanen udvider vi nu vores forretning og kompetencer, så vi kan løse endnu flere opgaver – både ved og uden for jernbanen.
Derfor søger vi engagerede medarbejdere, der har lyst til at være en del af en nyopstartet afdeling i en virksomhed i vækst.
Vi søger både SR-uddannede medarbejdere til jernbanerelaterede opgaver samt dygtige håndfolk og brolæggere til spændende projekter inden for ny-anlæg, renovering, grønt vedligehold og vinterbekæmpelse.
Som en del af vores team får du mulighed for at arbejde med mange forskellige typer opgaver – fra belægnings- og anlægsarbejde, til vedligehold og projekter i og omkring jernbanen. Vi er særligt på udkig efter dig, der gerne vil gøre en ekstra indsats for at levere et godt resultat og som samtidig møder kunderne med en positiv og serviceminded indstilling.
Hvis du trives i en mindre virksomhed med korte beslutningsveje, tæt dialog med din leder og stor grad af selvstændighed, så er det måske dig, vi leder efter.
Om dig
Du har erfaring fra – eller interesse for – arbejde ved jernbanen
Du har gerne erfaring som brolægger, anlægsarbejder, maskinfører eller håndmand
Du er engageret, ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
Du er fleksibel og indstillet på, at arbejdet kan foregå både dag og nat samt rundt i hele landet
Du har gyldigt kørekort kategori B
Dine arbejdsopgaver - (alt efter kompetencer)
Sikkerhedsledelse i sporet (SR-arbejdsleder/SSL i OR)
Brolægning og anlægsarbejde
Grønt vedligehold og anlæg
Vedligeholdsopgaver ved og uden for jernbanen
Deltagelse i vinterbekæmpelse (primært maskinelt, men også manuelt arbejde kan forekomme)
Hvorfor vælge os?
Du bliver en del af et lille, engageret team, hvor samarbejde og tillid vægtes højt.
Her får du mulighed for at udvikle dig, prøve kræfter med forskellige opgaver og være med til at forme den nye afdeling fra starten.
Vi tilbyder en alsidig hverdag, hvor du både kan arbejde selvstændigt og som en del af et team, der brænder for at levere kvalitet – hver gang.
Løn efter kvalifikationer.
Vi indkalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at sende os din ansøgning og CV.
Lyder det som noget for dig?
Så send en mail til Danni på Danni@korreborg.nu – vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Korreborg ApS, Vesterled, 6818 Årre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/cd378e12-ad45-49e9-9da5-6089b802547c